FitMum

Hvordan bliver gravide kvinder mere fysisk aktive? Og hvilke sundhedseffekter medfører det hos mor og barn?

Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil besvare, og her skriver vi om de resultater, vi har fundet indtil videre.

Serum concentrations of per- and poly-fluoroalkyl substances (PFAS) in Danish pregnant women—temporal trends during pregnancy, correlations with partners, associations with physical activity, and blood lipid concentrations

Med indsamlingen af det store prøvemateriale fra FitMum studiet var det muligt at belyse hvor stor PFAS-eksponeringen var i en sårbar population i Danmark. I denne artikel har vi undersøgt koncentrationer af PFAS i blodprøver fra FitMum-deltagerne i Nordsjælland i perioden fra 2018 til 2021.

I studiet fandt vi at koncentrationerne af PFAS i blodet i graviditeten falder, ligesom det er vist i tidligere udenlandske studier. Der var tydelig sammenhæng mellem PFAS-koncentrationer hos kvinde og partner fra samme husstand, hvilket indikerer at kost og miljø i hjemmet er vigtige kilder til PFAS. Desuden fandt vi en sammenhæng mellem PFAS og kolesteroltallet i graviditeten, hvilket bekræfter fund fra tidligere studier.

Derudover fandt vi at kvinderne havde lavere koncentrationer end deres partnere. Vi undersøgte desuden sammenhængen mellem fysisk aktivitet og PFAS-udskillelse, men forskellen i fysisk aktivitetsniveau var for lille til at vi kunne påvise en sammenhæng.

Vores undersøgelse viser, at der fortsat er PFAS eksponering i danske borgere, omend i mindre grad end for årtier siden. Data fra studiet vil desuden kunne bruges som baggrund for risikovurdering.

Effects of Physical Activity on Blood Lipids and Hemoglobin A1c in Healthy Pregnant Women: The FitMum Randomized Controlled Trial
Ida Karoline Bach Jensen, Caroline Borup Roland, Signe de Place Knudsen, Anne Dsane Jessen, Saud Abdulaziz Alomairah, Ole H. Mortensen, Lennart J. Friis-Hansen, Jane M. Bendix, Stig Molsted, Bente Stallknecht, Tine D. Clausen, Ellen Løkkegaard

Formålet med denne artikel var at undersøge om tilbud af træningsinterventioner eller objektivt målt fysisk aktivitet i graviditeten kan påvirke moderens kolesteroltal og langtidsblodsukker (HbA1c) i graviditeten. Kolesteroltallet stiger markant i løbet af graviditeten, men hvis det stiger for meget, kan det medfører graviditets og fødselskomplikationer.

FitMum studiet inkluderede 219 kvinder, der blev inkluderet så tidligt som muligt i graviditeten og senest i graviditetsuge uge 15. Deltagerne blev tilfældigt inddelt i tre grupper, der blev tilbudt henholdsvis struktureret holdtræning, motiverende samtaler om fysisk aktivitet og en kontrolgruppe.  Deltagerne (n=216) fik taget blodprøver ved inklusionen (senest i graviditetsuge uge 15) samt ved i graviditetsuge 28 og 34. Derudover fik deltagerne taget blodprøver i forbindelse med fødslen. Fysisk aktivitet blev målt med en håndledsbåret aktivitetsmåler 24/7 fra inklusion i studiet frem til fødslen.

Vi så ingen forskel på at tilbyde henholdsvis struktureret holdtræning eller motiverende samtaler om fysisk aktivitet sammenlignet med kontrolgruppen på hverken kolesterol eller langtidsblodsukker. Til gengæld så vi, at et højere fysisk aktivitetsniveau målt med aktivitetstrackerne så ud til at mindske kolesteroltallet i løbet af graviditeten, både det totale kolesterol, det ”dårlige kolesterol” (LDL-kolesterol) og det ”gode” kolesterol (HDL-kolesterol).

Pregnancy As Window of Opportunity? A Danish RCT on Physical Activity During Pregnancy
Julie Bønnelycke, Maria Larsen, Astrid Pernille Jespersen. Medical Anthropology 2024

 Formålet med denne undersøgelse var at se nærmere på forståelsen af graviditet som et ’window of opportunity’ – en særlig opportun fase i livet for at foretage livsstilsforandringer. En graviditet indebærer oftest en lang række ændringer, både fysiske, følelsesmæssige og sociale, og som gravid er der en særlig opmærksomhed på kroppens tilstand og sundhed. Derfor er det nærliggende at antage, man i slipstrømmen af de mange forandringer og med den hyppigere kontakt med sundhedspersonale, er mere modtagelig overfor livsstilsforandringer. 

Studiet fulgte deltagerne i FitMum gennem kvalitative interviews og feltobservationer, og fokuserede på både fremmere og hæmmere for livsstilsforandringer under graviditeten, samt hvordan deltagelsen i forsøget påvirkede de gravides oplevelser af muligheden for at ændre livsstil. 

Vores studier viser, at som gravid bliver man del af en række processer og relationer der skaber forventninger om særligt tidsbundne tilstande og forandringer: En graviditet måles og vejes og forventes at foregå på bestemte måder. Samtidigt opleves graviditeten som ukontrollerbar og uforudsigelig, hvilket kan gøre det vanskeligt dels at forlige sig med kroppen som mere ude af kontrol end ellers, og også at udføre fysisk aktivitet i et konsistent mønster med en foranderlig krop. 

Vi fandt, at de forandringer som graviditeten medfører, både kan opleves som fremmende og hæmmende for livsstilsforandringer, og at det ikke er entydigt muligt at udpege et godt tidspunkt for livsstilsforandringer.

Effects of prenatal exercise interventions on maternal body composition: A secondary analysis of the FitMum randomized controlled trial
Caroline Borup Roland, Parisa Seyedhosseini, Signe de Place Knudsen, Anne Dsane Jessen, Ida Karoline Bach Jensen, Jane M. Bendix, Gerrit van Hall, Stig Molsted, Saud Abdulaziz Alomairah, Ellen Løkkegaard, Bente Stallknecht, Tine D. Clausen. PLOS ONE 2024

Formålet med dette arbejde var at undersøge effekterne af struktureret superviseret holdtræning (EXE) og motiverende rådgivningssamtaler om fysisk aktivitet (MOT) på moderens kropskomposition i graviditetsuge 28 og 7-14 dage efter fødslen, sammenlignet med en kontrolgruppe, der udelukkende blev tilbudt den almindelige svangreomsorg på hospitalet (CON). Vi undersøgte også sammenhænge mellem fysisk aktivitet per se og kropskomposition. 219 kvinder blev tilfældigt inddelt i de tre grupper således at der var 87 kvinder i EXE, 87 kvinder i MOT og 45 kvinder i CON. Alle kvinderne blev inkluderet så tidligt som muligt i graviditeten (senest graviditetsuge 15) og kunne fortsætte frem til fødslen. Deltagernes kropskomposition blev målt med dobbeltmærket vand teknikken i graviditetsuge 28 (n=134) og med DXA scanning 7-14 dage efter fødslen (n=117). Fysisk aktivitetper se blev målt med en aktivitetsmåler på håndleddet, der bl.a. målte fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet, skridt og kilokalorier brugt på fysisk aktivitet. Studiet viste, at der ikke var forskel mellem grupperne i moderens kropskomposition (fedtmasse, fedtprocent, fedt-fri masse, visceral fedtmasse, bone mineral density) under graviditeten eller efter fødslen, sammenlignet med CON.

Resultaterne viste dog at flere daglige skridt var associeret med lavere fedtmasse, fedtprocent og visceral fedtmasse under graviditeten og efter fødslen. Flere aktive kilokalorier var også forbundet med mere fedt-fri masse 7-14 dage efter fødslen.

Counselling on physical activity in Danish antenatal care: A qualitative study of experiences from both the pregnant woman’s and the care provider’s perspective
Nina Brændstrup, Caroline Borup Roland, Signe de Place Knudsen, Jane M. Bendix, Tine D. Clausen, Stig Molsted, Bente Stallknecht, Ellen Løkkegaard, and Astrid Pernille Jespersen. Sexual & Reproductive Healthcare 2023

Formålet med dette pilotprojekt var at undersøge, hvordan svangreomsorgen kan fremme fysisk aktivitet under graviditeten. Vi lavede kvalitative interviews med 19 danske gravide kvinder samt syv jordemødre og fødselslæger (obstetrikere) for at undersøge, hvilke oplevelser gravide kvinder og sundhedspersonale har med rådgivning om fysisk aktivitet, gennemførbarhed af et studie som FitMum, samt motivatorer og barrierer for at være fysisk aktiv under graviditeten. Pilotstudiet viste, at de gravide kvinder ofte oplevede utilstrækkelig rådgivning om fysisk aktivitet, hvilket efterlod dem usikre på, hvordan de skulle forholde sig til fysisk aktivitet under graviditeten. De ønskede individualiserede og konkrete råd samt tidlig og vedvarende støtte. Sundhedspersonalet oplevede barrierer i forhold til rådgivningen om fysisk aktivitet, herunder tidsbegrænsninger, manglende interesse og tvivl om visse former for fysisk aktivitet under graviditeten, men gav udtryk for, at de forsøgte at tilpasse rådgivningen til den enkelte kvindes situation. De anerkendte, at vedvarende støtte under graviditeten samt opdateret viden og øget fokus på fysisk aktivitet blandt sundhedspersonalet kunne forbedre rådgivningen om fysisk aktivitet. Den indsamlede viden i dette pilotprojekt inspirerede udviklingen af selve FitMum studiet.

Klinisk vidensproduktion som socio-materiel praksis. Et RCT-studie af fysisk aktivitet under graviditet
Maria Larsen, Julie Bønnelycke, and Astrid Jespersen. Bibliotek for Læger 2022

Formålet med dette arbejde var at undersøge og beskrive den sociomaterielle praksis, der muliggør og understøtter de gravide kvinders gennemførsel af det kliniske forsøg/RTC’en (RCT = Randomized Clinical Trial), og dermed vise kompleksiteten og betydningen af det ofte usynlige omsorgsarbejde, der ofte er en betydelig del af arbejdsindsatsen i RCT’er. Gennem mere end 8 måneders intensivt, etnografisk feltarbejde i FitMums kliniske aktiviteter, der følger deltagere og forsøgets procedurer og teknologier tæt, er der blevet produceret en stor mængde kvalitativt datamateriale, i form af interviews og deltagerobservationer. Dermed har vi fået praksisnær viden om deltagernes hverdagspraksis, sundhedsopfattelser, og oplevelse af at deltage i forsøget, samt de udfordringer de har mødt undervejs, og hvordan de er blevet adresseret gennem en samlet indsats mellem deltagere, personale og teknologier. Materialet viser, hvordan deltagerne støtter og vidensudveksler med hinanden, og indgår i et kollektiv der skaber ny bevidsthed og viden om, hvad deres gravide kroppe kan, og hvad de kan forvente af moderskabet. Roller, normer og forventninger mødes i forsøget og forhandles til nye forståelser af, hvad det vil sige at være gravid og blive mor. De målinger som forsøgspersonerne udsættes for, er med til at skabe større bevidsthed om graviditeten, og til at forsikre deltagerne om, at alt forløber som det skal. Derfor er forsøget til gensidig fordel for både deltagere og videnskabeligt personale, idet der sker en udveksling af data fra kvinderne, mod omsorg, forsikringer og ny viden fra personalet til kvinderne. Samtidig har den store fokus på kvindernes trivsel og velvære gennem forsøget og de vanskeligheder, der måtte opstå, en terapeutisk effekt, idet kvinderne får mulighed for at tale om tvivl og usikkerhed og få hjælp og støtte af fagpersonale. Vi kan konkludere, at udvikling af evidensbaseret viden ikke kun kræver klinisk ekspertise og kontrollerede, isolerede omstændigheder, men at sociale, følelsesmæssige og materielle omsorgspraksisser er af afgørende betydning.

Effects of prenatal exercise on gestational weight gain, obstetric and neonatal outcomes: FitMum randomized controlled trial
Caroline B. Roland, Signe dP. Knudsen, Saud A. Alomairah, Anne D. Jessen, Ida K. B. Jensen, Nina Brændstrup, Stig Molsted, Andreas K. Jensen, Bente Stallknecht, Jane M. Bendix, *Tine D. Clausen, and *Ellen Løkkegaard. *Shared last authors. BMC Pregnancy and Childbirth 2023

Formålet med dette arbejde var at undersøge effekterne af struktureret superviseret holdtræning (EXE) og motiverende rådgivningssamtaler om fysisk aktivitet (MOT) på vægtøgning under graviditeten, på forskellige graviditets- og fødselsrelaterede parametre (f.eks. forekomst af graviditetssukkersyge og hvor mange der fødte ved kejsersnit), samt på forskellige parametre hos den nyfødte (f.eks. fødselsvægt), sammenlignet med en kontrolgruppe, der udelukkende blev tilbudt den almindelige svangreomsorg på hospitalet (CON). Derudover ville vi udvikle en ny statistisk model til at estimere vægtøgning til forskellige tidspunkter i graviditeten og dermed tage højde for at graviditeter ikke er lige lange, og der dermed ikke er lige lang tid at tage vægt på i. 219 kvinder blev tilfældigt inddelt i de tre grupper således at der var 87 kvinder i EXE, 87 kvinder i MOT og 45 kvinder i CON. Alle kvinderne blev inkluderet så tidligt som muligt i graviditeten (senest graviditetsuge 15) og kunne fortsætte frem til fødslen. Deltagernes kropsvægt blev målt fire gange i løbet af graviditeten og ved ankomst til fødsel og disse målinger blev brugt til at estimere den samlede vægtøgning under graviditeten via den statistiske model. Data omkring graviditet, fødsel og den nyfødte blev indhentet fra patientjournaler efter fødslen. Studiet viste, at der ikke var forskel mellem grupperne i vægtøgningen ved graviditetsuge 40 (termin), ej heller fandt vi nogle forskelle på de øvrige undersøgte parametre. Det vil sige at hverken EXE eller MOT påvirkede vægtøgningen eller de undersøgte parametre i relation til graviditet, fødsel og den nyfødte, sammenlignet med CON, hvilket er i strid med størstedelen af litteraturen på området der generelt viser moderate, men gavnlige effekter af fysisk aktivitet under graviditeten på disse parametre. Et vigtigt fund var dog, at interventionerne ikke så ud til at påvirke mor eller barn negativt, hvilket er i overensstemmelse med tidligere studier.

Effects of Two Physical Activity Interventions on Sleep and Sedentary Time in Pregnant Women
Saud Abdulaziz Alomairah, Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Stig Molsted, Tine D. Clausen, Jane M. Bendix, Ellen Løkkegaard, Andreas Kryger Jensen, Jakob Eg Larsen, Poul Jennum, and Bente Stallknecht. International Journal of Environmental Research and Public Health 2023

Formålet med dette arbejde var at undersøge effekter af struktureret superviseret holdtræning (EXE) og motiverende rådgivningssamtaler om fysisk aktivitet (MOT) på søvn og stillesiddende tid, sammenlignet med en kontrolgruppe, der udelukkende blev tilbudt den almindelige svangreomsorg på hospitalet (CON). Søvn blev målt med spørgeskemaet ’Pittsburgh Sleep Quality Index’ og stillesiddende tid blev målt med den danske version af spørgeskemaet ’Pregnancy Physical Activity Questionnaire’ (PPAQ-DK) tre gange i løbet af graviditeten hos de 219 gravide kvinder, der deltog i FitMum studiet. Derudover blev søvn og stillesiddende tid målt løbende med et Garmin aktivitetsur. Målingerne fra aktivitetsuret bekræftede, at søvntiden fra starten af graviditeten og frem til fødslen faldt med ca. 30 minutter pr. dag, mens stillesiddende tid i samme periode steg med ca. 24 minutter pr. dag. Studiet viste også, at fysisk aktivitetsinterventioner under graviditeten kan forbedre søvnkvaliteten og reducere stillesiddende tid hos gravide kvinder.

Methods to Estimate Energy Expenditure, Physical Activity, and Sedentary Time in Pregnant Women: A Validation Study Using Doubly Labeled Water
Saud Abdulaziz Alomairah, Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Ida-Marie Hergel, Stig Molsted, Tine D. Clausen, Ellen Løkkegaard, Jane M. Bendix, Ralph Maddison, Marie Löf, Jakob Eg Larsen, Gerrit van Hall, and Bente Stallknecht. Journal for the Measurement of Physical Behaviour 2023

Formålet med dette arbejde var at sammenligne målinger af fysisk aktivitet og stillesiddende tid fra et Garmin aktivitetsur og den danske version af spørgeskemaet ’Pregnancy Physical Activity Questionnaire’ (PPAQ-DK) og validere dem mod en metode kaldet dobbeltmærket vand-metoden. Samlet energiforbrug, energiforbrug ved fysisk aktivitet, samt fysisk aktivitetsniveau blev målt med aktivitetsuret og dobbeltmærket vand-metoden i graviditetsuge 28-29 på gravide kvinder, der deltog i FitMum studiet. Derudover blev energiforbrug ved fysisk aktivitet, fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet, samt stillesiddende tid målt med aktivitetsuret og PPAQ-DK i alle tre trimestre af graviditeten. Studiet viste, at der var bedre overensstemmelse af målingerne af energiforbrug ved fysisk aktivitet mellem aktivitetsuret og dobbeltmærket vand-metoden, end mellem PPAQ-DK og dobbeltmærket vand-metoden. Både aktivitetsuret og PPAQ-DK overestimerede dog energiforbrug ved fysisk aktivitet sammenlignet med dobbeltmærket vand-metoden. Ved sammenligning af PPAQ-DK og aktivitetsuret fandt vi, at PPAQ-DK målte højere energiforbrug ved fysisk aktivitet, højere fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet, samt lavere stillesiddende tid i hele graviditeten end aktivitetsuret. Alt i alt fandt vi, at aktivitetsuret præsterede bedre and spørgeskemaet, men begge overvurderede aktivitetsniveauet sammenlignet med dobbeltmærket vand-metoden.

Physical activity in pregnancy: a mixed methods process evaluation of the FitMum randomised controlled trial interventions
Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Saud Abdulaziz Alomairah, Anne Dsane Jessen, Stig Molsted, Tine D. Clausen, Ellen Løkkegaard, Bente Stallknecht, Julie Bønnelycke, Jane M. Bendix, and Helle Terkildsen Maindal. BMC Public Health 2022

Formålet med dette arbejde var at lave en procesevaluering af de to fysisk aktivitetsinterventioner for at undersøge implementering og mekanismer bag effekterne af struktureret superviseret holdtræning (EXE) og motiverende rådgivningssamtaler om fysisk aktivitet (MOT). Procesevalueringen blev lavet ved brug af både kvantitative og kvalitative metoder for at undersøge implementering og mekanismerne bag effekterne af de to interventioner, der blev tilbudt til de gravide kvinder, der deltog i FitMum studiet. Der blev indsamlet kvantitative og kvalitative data fra henholdsvis 220 og 20 kvinder i projektet. Procesevalueringen viste, at deltagerne i FitMum var højtuddannede og havde en høj autonomi i forhold til deres eget hverdagsliv. Interventionerne blev leveret som planlagt i både de oprindelige fysiske interventioner og i online interventionerne, der blev indført i forbindelse med COVID-19 restriktionerne i marts 2020. Deltagerne i EXE deltog i gennemsnit kun i 1,3 ud af 3 træningssessioner om ugen. Dette kan delvist forklares ved at denne intervention havde træningssessioner på fastlagte tidspunkter og derfor var lettest at tilgå for deltagere med stor fleksibilitet i deres hverdag, selvom holdtræningen blev tilbudt seks dage om ugen. Deltagelsen i holdtræningsinterventionen steg, da den blev tilbudt online under COVID-19. Deltagerne i MOT deltog i gennemsnit i 5,2 ud af 7 rådgivningssessioner i løbet af graviditeten. Mekanismer bag effekterne af EXE og MOT var blandt andet, at deltagerne i EXE følte sig forpligtede til at deltage grundet de på forhånd fastlagte træningssessioner, hvorimod deltagerne i MOT betragtede sig selv som havende selvbestemmelse over deres fysiske aktivitet. Deltagerne i EXE og MOT havde modsatrettede opfattelser af fysisk aktivitet. Deltagere i EXE opfattede sig primært som fysisk aktive, når de deltog i en træningssession med en vis intensitet. I modsætning hertil opfattede deltagere i MOT daglige aktiviteter, herunder aktiviteter med lavere intensitet, som tilstrækkelig aktivitet.

Pregnant Bodies, Physical Activity and Health Literacy
Julie Bønnelycke, Maria Mieskiewicz Larsen, and Astrid Pernille Jespersen. Body & Society 2022

I denne artikel undersøgte vi, hvordan gravide kvinder lærer at blive bekendte med egen krop, og hvordan de lærer at mærke efter de nye signaler og fornemmelser de oplever ved fysisk aktivitet under graviditeten. Som en del af det omsorgsarbejde der fandt sted i det kliniske arbejde i forskningsprojektet FitMum understøtter det kliniske personale, gennem en række processer og ibrugtagen af forskellige teknologier, kvindernes opøvelse af færdigheder til at forstå kroppens signaler og tage handling på dem. Det ledte os til at beskrive udvikling af sundhedskompetence som en autoriserende proces, der foregår som en flydende udveksling af viden, omsorg og kropslig opmærksomhed gennem løbende forhandlinger og tilpasninger til de ændringer der sker med kvindens krop og omstændigheder gennem graviditeten.

Effects of Structured Supervised Exercise Training or Motivational Counseling on Pregnant Women’s Physical Activity Level: FitMum - Randomized Controlled Trial
Signe de Place Knudsen*, Saud Abdulaziz Alomairah*, Caroline Borup Roland, Anne Dsane Jessen, Ida-Marie Hergel, Tine D Clausen, Jakob Eg Larsen, Gerrit van Hall, Andreas Kryger Jensen, Stig Molsted, Jane M Bendix, Ellen Løkkegaard, and Bente Stallknecht. *Shared first authors. Journal of Medical Internet Research 2022

Formålet med dette studie var at undersøge om og hvordan raske, inaktive gravide kvinder kunne blive mere fysisk aktive. 219 kvinder blev tilfældigt inddelt i to interventionsgrupper, der ud over den almindelige svangreomsorg på hospitalet blev tilbudt enten struktureret superviseret holdtræning (EXE) eller motiverende rådgivningssamtaler om fysisk aktivitet (MOT) samt en kontrolgruppe, der udelukkende blev tilbudt den almindelige svangreomsorg på hospitalet (CON). Der var 87 kvinder i EXE, 87 kvinder i MOT og 45 kvinder i CON. Alle kvinderne blev inkluderet så tidligt som muligt i graviditeten (senest graviditetsuge 15) og kunne fortsætte i studiet frem til fødslen. I løbet af graviditeten blev deres fysiske aktivitetsniveau primært målt ved hjælp af en aktivitetsmåler på håndleddet, der bl.a. målte fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet. Derudover blev den danske version af spørgeskemaet ”Pregnancy Physical Activity Questionnaire” (PPAQ-DK) og dobbeltmærket vand-metoden brugt. Studiet viste, at det fysiske aktivitetsniveau kunne øges blandt kvinderne i EXE. Der var ingen forskel i det fysiske aktivitetsniveau mellem MOT og CON og ej heller mellem EXE og MOT. I gennemsnit var kvinderne i EXE fysisk aktive ved moderat til høj intensitet i 50 min/uge fra de blev fordelt til EXE gruppen og til graviditetsuge 29, hvilket var lavere end forventet, da kvinder i interventionsgrupperne blev opfordret til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv ved moderat intensitet i 210 min/uge.

Structured supervised exercise training or motivational counselling during pregnancy on physical activity level and health of mother and offspring: FitMum study protocol. 
*Caroline Borup Roland, *Signe de Place Knudsen, *Saud Abdulaziz Alomairah, Anne Dsane Andersen, Jane Bendix, Tine D Clausen, Stig Molsted, Andreas Kryger Jensen, Grete Teilmann, Astrid Pernille Jespersen, Jakob Eg Larsen, Gerrit van Hall, Emil Andersen, Romain Barrès, Ole Hartvig Mortensen, Helle Terkildsen Maindal, Lise Tarnow, Ellen Christine Leth Løkkegaard, and Bente Stallknecht. *Shared first authors. BMJ Open 2021

Denne artikel beskriver FitMum studiets opbygning, indhold og målinger, hvilket også er beskrevet under ”Baggrund og formål”, ”Studiedesign” og ”Hvad undersøgte forskerne”.

Validity and reliability of the Danish version of the pregnancy physical activity questionnaire to assess levels of physical activity during pregnancy. 
Freja Holmberg Krøner, Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Saud Abdulaziz Alomairah, and Stig Molsted. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine 2020

Formålet med dette studie var at oversætte den originale, engelsksprogede version af spørgeskemaet ”Pregnancy Physical Activity Questionnaire” (PPAQ) til en dansk udgave kaldet PPAQ-DK. Derudover ville vi undersøge om PPAQ-DK var valid og pålidelig som måleredskab. Oversættelsen blev foretaget i flere faser; først blev spørgeskemaet oversat fra engelsk til dansk og tilbageoversat fra dansk til engelsk. Dernæst blev den danske udgave af spørgeskemaet testet på 10 kvinder og på baggrund heraf blev få justeringer af spørgeskemaets ordlyd foretaget. De største ændringer, der blev foretaget i denne proces, var at spørgsmålet fra PPAQ, der handlede om hvor meget tid, der blev brugt på at tage vare på ældre personer blev udeladt, mens et spørgsmål om cykling blev tilføjet. Den endelige danske version af PPAQ-DK blev godkendt af forfatteren til det originale PPAQ. Pålidelighedstesten blev udført ved hjælp af en test-retest-analyse af PPAQ-DK med 66 danske gravide kvinder. Resultatet af studiet viste, at PPAQ-DK er et validt og pålideligt måleredskab til at måle gravide danske kvinders samlede fysiske aktivitetsniveau, og PPAQ-DK kan således bruges som et nyttigt redskab i både forskning og praksis.

Den danske version af PPAQ blev brugt til dataindsamling i FitMum og er desuden frit tilgængelig til brug i andre sammenhænge. Hent PPAQ-DK, scoringsark til PPAQ-DK samt instruks til scoring af PPAQ-DK her. Bemærk dog at vi fandt i FitMum, at PPAQ-DK overestimerer energiforbrug ved fysisk aktivitet sammenlignet med dobbeltmærket vand-metoden og at det anvendte aktivitetsur præsterede bedre end PPAQ-DK (se ovenfor).

PPAQ-DK

Instruks til scoring af PPAQ-DK

Scoringsark til PPAQ-DK

Compendium of Physical Activities

Cross-cultural adaption, translation and reliability tests of the Danish version of the Pregnancy Exercise Self-Efficacy Scale. 
Bendix EJ, Holmberg Krøner F, De Place Knudsen S, Bendix JM, and Molsted S. Sexual & Reproductive Healthcare 2020

Formålet med dette studie var at oversætte den originale, engelsksprogede version af spørgeskemaet ”Pregnancy Exercise Self-Efficacy Scale” (P-ESES) til en dansk version kaldet P-ESES-DK. Derudover ville vi undersøge om P-ESES var valid og pålidelig som måleredskab. Oversættelsen blev foretaget i flere faser; først blev spørgeskemaet oversat fra engelsk til dansk og tilbageoversat fra dansk til engelsk. Dernæst blev den danske udgave af spørgeskemaet testet på otte kvinder og på baggrund heraf blev få justeringer af spørgeskemaets ordlyd foretaget. Den endelige danske version af P-ESES-DK blev godkendt af forfatteren til det originale P-ESES. Pålidelighedstesten blev udført ved hjælp af en test-retest-analyse af P-ESES-DK med 75 danske gravide kvinder. Resultatet af studiet viste, at P-ESES-DK er både valid og pålidelig. Den kan således bruges som et nyttigt redskab i både praksis og forskning til at måle self-efficacy (troen på egne evner) i forbindelse med fysisk aktivitet under graviditeten.

Den danske version af P-ESES blev brugt til dataindsamling i FitMum og er desuden frit tilgængelig til brug i andre sammenhænge. Hent P-ESES-DK her

P-ESES

The effect of exercise training and motivational counselling on physical activity behaviour and psychosocial factors in pregnant women: secondary analyses of the FitMum randomised controlled trial investigating prenatal physical activity
Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Saud Abdulaziz Alomairah, Anne Dsane Jessen, Helle Terkildsen Maindal, Jane M. Bendix, Tine D. Clausen, Ellen Løkkegaard, Bente Stallknecht & Stig Molsted. BMC Public Health 2024.

Counselling on physical activity in Danish antenatal care: A qualitative study of experiences from both the pregnant woman’s and the care provider’s perspective
Nina Brændstrup, Caroline Borup Roland, Signe de Place Knudsen, Jane M. Bendix, Tine D. Clausen, Stig Molsted, Bente Stallknecht, Ellen Løkkegaard, and Astrid Pernille Jespersen. Sexual & Reproductive Healthcare 2023.

Effects of prenatal exercise on gestational weight gain, obstetric and neonatal outcomes: FitMum randomized controlled trial
Caroline B. Roland, Signe dP. Knudsen, Saud A. Alomairah, Anne D. Jessen, Ida K. B. Jensen, Nina Brændstrup, Stig Molsted, Andreas K. Jensen, Bente Stallknecht, Jane M. Bendix, *Tine D. Clausen, and *Ellen Løkkegaard. *Shared last authors. BMC Pregnancy and Childbirth 2023.

Effects of Two Physical Activity Interventions on Sleep and Sedentary Time in Pregnant Women
Saud Abdulaziz Alomairah, Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Stig Molsted, Tine D. Clausen, Jane M. Bendix, Ellen Løkkegaard, Andreas Kryger Jensen, Jakob Eg Larsen, Poul Jennum, and Bente Stallknecht. International Journal of Environmental Research and Public Health 2023.

Methods to Estimate Energy Expenditure, Physical Activity, and Sedentary Time in Pregnant Women: A Validation Study Using Doubly Labeled Water
Saud Abdulaziz Alomairah, Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Ida-Marie Hergel, Stig Molsted, Tine D. Clausen, Ellen Løkkegaard, Jane M. Bendix, Ralph Maddison, Marie Löf, Jakob Eg Larsen, Gerrit van Hall, and Bente Stallknecht. Journal for the Measurement of Physical Behaviour 2023.

Klinisk vidensproduktion som socio-materiel praksis. Et RCT-studie af fysisk aktivitet under graviditet.
Maria Larsen, Julie Bønnelycke, and Astrid Jespersen. Bibliotek for Læger 2022.

Physical activity in pregnancy: a mixed methods process evaluation of the FitMum randomised controlled trial interventions
Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Saud Abdulaziz Alomairah, Anne Dsane Jessen, Stig Molsted, Tine D. Clausen, Ellen Løkkegaard, Bente Stallknecht, Julie Bønnelycke, Jane M. Bendix, and Helle Terkildsen Maindal. BMC Public Health 2022.

Pregnant Bodies, Physical Activity and Health Literacy
Julie Bønnelycke, Maria Mieskiewicz Larsen, and Astrid Pernille Jespersen. Body & Society 2022.

Effects of Structured Supervised Exercise Training or Motivational Counseling on Pregnant Women’s Physical Activity Level: FitMum - Randomized Controlled Trial
Signe de Place Knudsen*, Saud Abdulaziz Alomairah*, Caroline Borup Roland, Anne Dsane Jessen, Ida-Marie Hergel, Tine D Clausen, Jakob Eg Larsen, Gerrit van Hall, Andreas Kryger Jensen, Stig Molsted, Jane M Bendix, Ellen Løkkegaard, and Bente Stallknecht. *Shared first authors. Journal of Medical Internet Research 2022.

Structured supervised exercise training or motivational counselling during pregnancy on physical activity level and health of mother and offspring: FitMum study protocol. 
*Caroline Borup Roland, *Signe de Place Knudsen, *Saud Abdulaziz Alomairah, Anne Dsane Andersen, Jane Bendix, Tine D Clausen, Stig Molsted, Andreas Kryger Jensen, Grete Teilmann, Astrid Pernille Jespersen, Jakob Eg Larsen, Gerrit van Hall, Emil Andersen, Romain Barrès, Ole Hartvig Mortensen, Helle Terkildsen Maindal, Lise Tarnow, Ellen Christine Leth Løkkegaard, and Bente Stallknecht. *Shared first authors. BMJ Open 2021.

Validity and reliability of the Danish version of the pregnancy physical activity questionnaire to assess levels of physical activity during pregnancy. 
Freja Holmberg Krøner, Signe de Place Knudsen, Caroline Borup Roland, Saud Abdulaziz Alomairah, and Stig Molsted. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine 2020.

Cross-cultural adaption, translation and reliability tests of the Danish version of the Pregnancy Exercise Self-Efficacy Scale. 
Bendix EJ, Holmberg Krøner F, De Place Knudsen S, Bendix JM, and Molsted S. Sexual & Reproductive Healthcare 2020.

Effects of physical activity during pregnancy on health of mother and child - a PhD project based on results from the FitMum randomized controlled trial. PhD thesis, 2022 by Caroline Borup Roland.

Effekter af fysisk aktivitet under graviditeten på sundheden hos mor og barn

Carolines ph.d.-afhandling undersøgte effekter af henholdsvis struktureret holdtræning og motiverende rådgivning om fysisk aktivitet på sundhedsparametre hos mor og barn. Caroline studerede bl.a. kvindernes vægtøgning under graviditeten, forekomst af graviditets- og fødselskomplikationer, samt om fysisk aktivitet under graviditeten resulterede i forandringer i sammensætningen af modermælken.

For mere information om afhandlingen, kontakt Caroline Borup Roland, cba@sund.ku.dk

Effects and processes of physical activity interventions during pregnancy. A PhD project based on the FitMum randomised controlled trial. PhD thesis, 2022 by Signe de Place Knudsen.

Effekter og processer af fysisk aktivitetsinterventioner under graviditeten

Signes ph.d.-afhandling havde til formål at evaluere effekterne af de motionsprogrammer, der blev anvendt i FitMum. Signe evaluerede de mekanismer, der fører til, at motionsprogrammer fungerer eller ikke fungerer blandt gravide kvinder. Afhandlingen belyste ”den sorte boks”, der kan være mellem forskning og praksis, så vi kunne få et indblik i, hvordan en kompleks intervention leveres og modtages.

For mere information om afhandlingen, kontakt Signe de Place Knudsen, signedpi@gmail.com 

Effect of physical activity interventions during pregnancy on physical activity levels, sedentary time, and sleep. A PhD project based on results from the FitMum randomised controlled trial. PhD Thesis, 2023 by Saud Abdulaziz Alomairah.

Effekter af fysisk aktivitetsinterventioner under graviditeten på fysisk aktivitetsniveau, stillesiddende tid og søvn

Sauds ph.d.-afhandling undersøgte effekter af henholdsvis struktureret holdtræning og motiverende rådgivning på fysisk aktivitetsniveau, stillesiddende tid samt søvnkvalitet og -kvantitet hos gravide kvinder. Det fysiske aktivitetsniveau blev målt med aktivitetsmåler og spørgeskemaet PPAQ-DK, og Saud sammenholdt målingerne med målinger lavet med guldstandard-metoden ’dobbeltmærket vand’ for at tjekke validiteten af aktivitetsmåleren.

For mere information om afhandlingen, kontakt Saud Abdulaziz Alomairah, saud.alomairah@sund.ku.dk

FitBaby: Effekter af fysisk aktivitet under graviditeten på børns vækst, fysiske aktivitetsniveau og psykomotoriske udvikling

Annes ph.d.-afhandling undersøger effekter af fysisk aktivitet under graviditeten og i barnets første leveår på børnenes sundhed. Anne undersøger bl.a. børnenes vækst fra fødslen til 1-års alderen, vaccinationsstatus, ernæring og motoriske evner. Derudover undersøger Anne børnenes aktivitetsniveau med en håndledsbåret aktivitetsmåler 12 måneder efter fødselstermin.

For mere information om afhandlingen, kontakt Anne Dsane Jessen, anne.dsane@sund.ku.dk

Effekter af fysisk aktivitet under graviditeten på mors sundhed og moderkagens funktion

Idas ph.d.-afhandling undersøger effekter af fysisk aktivitet under graviditeten på sundhedsparametre hos mor samt på moderkagens funktion. Ida vil bl.a. undersøge effekterne af fysisk aktivitet under graviditeten på kvindernes blodsukker og kolesteroltal i løbet af graviditeten, samt om fysisk aktivitet påvirker signalstoffer i moderkagen, der har betydning for transport af næringsstoffer fra mor til barn og udvikling af graviditetskomplikationer.

For mere information om afhandlingen, kontakt Ida Karoline Bach Jensen, ida.jensen@sund.ku.dk

FitKids: Effekten af livsstilsinterventioner under graviditeten, herunder fysisk aktivitet, som betydning for det 3-årige barns risiko for at blive overvægtig.

Steffies ph.d.-afhandling undersøger effekten af livsstilsinterventioner under graviditet på barnets kropssammensætning og risiko for fedme i barndommen. Steffie undersøger børnenes kropssammensætning vha. to forskellige metoder, hhv. DXA-scanning og BOD POD (Air Displacement Plethysmography). Steffie undersøger desuden deres antropometriske mål, aktivitetsniveau, glukoseomsætning samt psykomotoriske udvikling og mentale helbred vha. spørgeskemaer.

For mere information om afhandlingen, kontakt Steffie Vang Gundersen, steffie.vang.gundersen@regionh.dk

Fysisk aktivitet under graviditeten kan fremme den gravides sundhed og forebygger muligvis livsstilssygdomme hos barnet senere i livet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen ved moderat intensitet, men færre end fire ud af ti danske gravide er fysisk aktive svarende til anbefalingerne.

Selvom det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet under graviditeten medfører mange positive sundhedseffekter, mangler der viden om, hvordan gravide kvinder kan implementere fysisk aktivitet i deres hverdagsliv.

Formålet med forskningsprojektet FitMum var at undersøge, om gravide kvinders fysiske aktivitetsniveau kan øges ved at tilbyde dem enten struktureret holdtræning eller motiverende rådgivning om fysisk aktivitet. Desuden undersøgte vi de to motionsprogrammers effekter på en række sundhedsparametre hos mor og barn, samt de gravides oplevelser af at indgå i forskningsprojektet med henblik på at designe effektive graviditetsmotionsprogrammer, der senere kan tilbydes i offentligt eller privat regi.

220 raske gravide kvinder, der var fysisk aktive mindre end en time om ugen i starten af graviditeten og som skulle føde på Nordsjællands Hospital, deltog i FitMum.

Den første kvinde blev en del af projektet i oktober 2018, og den sidste kvinde fødte i foråret 2021. I forskningsprojekterne FitBaby og FitKids følger vi FitMum-børnene, indtil de er henholdsvis 1 år gamle og igen når de er 3 år gamle.

FitMum var et randomiseret kontrolleret studie (lodtrækningsstudie), hvor kvinderne blev inkluderet så tidligt som muligt i deres graviditet (senest i graviditetsuge 15).

Kvinderne bar en aktivitetsmåler (Garmin Vivosport) på håndleddet, der målte deres aktivitetsniveau døgnet rundt under hele graviditeten samt året efter fødslen. De deltog desuden i otte testbesøg på Nordsjællands Hospital, hvor data blev indsamlet.

Kvinderne blev randomiseret (tilfældigt udtrukket) til a) struktureret holdtræning, b) motiverende rådgivning eller c) kontrolgruppe (almindeligt graviditetsforløb).

Kvinderne i grupperne a) og b) indgik i det allerede eksisterende graviditetsforløb på Nordsjællands Hospital (tilbud om graviditetsskanninger og jordemodersamtaler) og blev derudover tilbudt et motionsprogram og opfordret til at være fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen.

Gruppe a: Struktureret holdtræning

Kvinderne i denne gruppe blev tilbudt at deltage i tre ugentlige én-times træningssessioner ved moderat intensitet gennem hele deres graviditet. Der blev i alt udbudt syv træningssessioner pr. uge, og kvinderne kunne selv vælge hvilke tre sessioner, de deltog i.

Træningen var superviseret af sundheds- og idrætsfagligt uddannet personale og bestod af en kombination af konditions- og styrketræning. To sessioner var landtræning (spinning og styrketræning) i en træningssal på Nordsjællands Hospital og én session var vandtræning i Hillerød svømmehal.

Gruppe b: Motiverende rådgivning

Kvinderne i denne gruppe blev tilbudt at deltage i fire individuelle samtaler af en times varighed og tre gruppesamtaler af op til to timers varighed med andre gravide. Alle samtaler blev afholdt på Nordsjællands Hospital af sundheds- og idrætsfagligt uddannet personale og var fordelt ud over hele graviditeten.

Formålet med samtalerne var at motivere deltagerne til at øge deres fysiske aktivitetsniveau via målsætninger og individualiserede motionsplaner, som blev lavet baseret på de gravides aktivitetsniveau, der blev målt med aktivitetsmåleren. Desuden modtog kvinderne ugentligt en personlig SMS-besked, der havde til hensigt at motivere til mere fysisk aktivitet.

Gruppe c: Kontrolgruppe

Kvinderne i denne gruppe indgik udelukkende i det allerede eksisterende graviditetsforløb på Nordsjællands Hospital samt besøg hos egen læge.

Du kan læse mere om FitMum-studiedesignet i den publicerede protokol.

Kvindernes aktivitetsniveau

De gravide kvinders fysiske aktivitetsniveau blev bestemt med en håndledsbåret aktivitetsmåler gennem hele projektet. Aktivitetsmåleren bestemmer bevægelse (accelerometri) og puls og kan fx angive aktivitetsniveauet som antal minutter per dag ved moderat til høj intensitet, antal skridt eller dagligt energiforbrug.

Kvinderne besvarede desuden spørgeskemaet Pregnancy Physical Activity Questionnaire (PPAQ-DK), der estimerede kvindernes daglige aktivitetsniveau over tre perioder i graviditeten samt året efter fødslen.

Derudover blev kvindernes energiforbrug målt med guldstandard-metoden ’dobbeltmærket vand’ i graviditetsuge 28.

Kvindernes søvn

Søvnmængde og -kvalitet blev automatisk målt ved brug af aktivitetsmåleren, idet kvinderne bar aktivitetsmåleren hele døgnet.

Derudover besvarede kvinderne spørgeskemaet Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI) tre gange i løbet af graviditeten samt året efter fødslen. Spørgeskemaet estimerer søvnkvaliteten over en periode på én måned.

Navlesnorsblod og moderkager

For at undersøge om kvindens fysiske aktivitetsniveau under graviditeten påvirkede barnets sundhed, blev der taget en blodprøve fra navlesnoren samt vævsprøver fra moderkagen umiddelbart efter fødslen.

Modermælk

7-14 dage efter fødslen afleverede kvinderne en modermælksprøve.

Prøven blev lavet hjemme med en manuel brystpumpe, som kvinderne havde fået stillet til rådighed.

Modermælken blev undersøgt for at se om sammensætningen af modermælken blev påvirket af den gravides aktivitetsniveau.

Kropssammensætning

Til bestemmelse af kvindernes kropssammensætning deltog kvinderne i en DXA-skanning (røntgenundersøgelse af hele kroppen) 7-14 dage efter fødslen.

Studiets forløb

Gennem studiet blev der løbende indsamlet data på kvindernes deltagelsesniveau samt deres oplevelse af forskningsprojektet for at evaluere effekterne af de to motionsprogrammer.

Kvindernes hverdagsliv

Kvinderne deltog løbende i interviews, hvor de blandt andet gav udtryk for deres personlige forståelse af og holdning til fysisk aktivitet under graviditeten og i hverdagslivet samt deres motivation for at være med i FitMum.

FitBaby: Børnenes vækst, ernæring, motorik og aktivitetsniveau

For at undersøge om en kvindes fysiske aktivitetsniveau i graviditeten påvirker barnets udvikling, besvarede barnets forældre et spørgeskema omhandlende barnets vægt, længde, hovedomfang og ernæring, da barnet var fem uger, fem måneder og 12 måneder gammelt.

Ved 12 måneders alderen besvarede forældrene også spørgeskemaet Ages & Stages Questionnaires® (ASQ-3) om barnets psykomotoriske udvikling, og barnet bar en håndledsbåret børneaktivitetsmåler (Actigraph GT3X+) i syv dage.

Nedenstående skema viser alle målinger foretaget i FitMum og FitBaby:

FitKids: Kropssammensætning, sukkeromsætning, aktivitetsniveau, kost og mental sundhed

For at undersøge effekten af livsstilsinterventioner under graviditet på kropssammensætning (fedtprocent) og risiko for fedme i barndommen inviteres børnene i tre-årsalderen til at deltage i to opfølgende besøg.

Besøgene omfatter antropometriske målinger, helkrops-røntgenundersøgelse (DXA-scanning), en ikke-invasiv og strålingsfri vurdering af kropssammensætning (BOD POD), hårprøver for cortisolniveau, kontinuerlig glukose monitorering (CGM), hjemme glukosebelastningstest, måling af barnets fysiske aktivitet med en håndledsbåret børneaktivitetsmåler (Actigraph GT3X+) i syv dage, samt blodprøver.

Forældrene bedes desuden besvare spørgeskemaerne Ages & Stages Questionnaires (ASQ-3) om barnets psykomotoriske udvikling, Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ), som belyser børns og unges psykiske trivsel og funktion i dagligdagen, 60-item Food Frequency Questionnaire (360-item FFQ) som belyser familiens kostvaner samt Pregnancy Physical Activity Questionnaire (PPAQ) som måler den fysiske aktivitet hos kvinder.

Københavns Universitet, Biomedicinsk Institut

• Bente Merete Stallknecht, dekan, professor
• Caroline Borup Roland, postdoc
• Saud Abdulaziz Alomairah, postdoc
• Anne Dsane Jessen, ph.d.-studerende
• Gerrit van Hall, professor
• Ole Hartvig Mortensen, lektor
• Ida-Marie Fosgrau Hergel, forskningsassistent

Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin

Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød

• Ellen Løkkegaard, klinisk professor
• Tine Clausen, lektor
• Jane Bendix, klinisk jordemoderspecialist, seniorforsker
• Signe de Place Knudsen, postdoc
• Ida Karoline Bach Jensen, ph.d.-studerende

Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød

• Grete Teilmann, klinisk lektor
• Kasper Ascanius Pilgaard, klinisk lektor
• Bo Mølholm, klinisk lektor
• Steffie Vang Gundersen, ph.d.-studerende
• Ann-Kamilla Markussen, forskningsassistent
• Eva Anton, sygeplejerske

Forskningsafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød

• Stig Mølsted, lektor

Dansk Center for Søvnmedicin, Rigshospitalet, Glostrup

• Poul Jennum, klinisk professor

Nordsjællands Hospital, Hillerød

Billeddiagnostisk afdeling

• Marianne Dreyer, overlæge
• Parisa Seyedhosseini, uddannelseslæge

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Matematik og Computer Science

• Jakob Eg Larsen, lektor

Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og Steno Diabetes Center Copenhagen

• Helle Terkildsen Maindal, professor

Københavns Universitet, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research

• Romain Barrès, professor
• Thomas Moritz, professor
• Adnan Khan, postdoc
• Emil Andersen, postdoc

Københavns Universitet, SAXO-instituttet

• Astrid Jespersen, professor
• Julie Bønnelycke, adjunkt
• Maria Mieskiewicz Larsen, forskningsassistent

Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab

• Andreas Kryger Jensen, lektor
• Lisbeth E. Knudsen, Professor
• Esben Budtz-Jørgensen, Professor
• Line Mathiesen, Lektor

Københavns Universitet, Økonomisk Institut

• Mette Gørtz, professor

Steno Diabetes Center Sjælland

• Lise Tarnow, direktør, professor

University of Graz, Institute of Sport Science, Graz, Østrig

• Mireille van Poppel, professor

Deakin University, Melbourne, Australien

• Bodil Rasmussen, professor
• Ralph Maddison, professor

The Ohio State University, Columbus, USA

• Kristin Stanford, professor
• Diego Hernandez-Saavedra, adjunkt

Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige

• Marie Löf, professor

Lund Universitet, Division of Occupational and Environmental Medicine

• Christian Lindh, Lektor

• Cecilie Karlsson, specialestuderende, cand.scient., Københavns Universitet
• Freja Holmberg Krøner, specialestuderende, cand.scient.san., Syddansk Universitet
• Nina Brændstrup, forskningsårsstuderende, stud.med., Københavns Universitet
• Linnea Lyngdorf, forskningsårsstuderende, stud.med., Københavns Universitet
• Emma Bendix, praktikant, stud.med., Syddansk Universitet
• Clara Müller, bachelorstuderende, stud.med., Københavns Universitet
• Kathrine Jørgensen, specialestuderende, cand.scient., Københavns Universitet
• Katja Kuhr, forskningsårsstuderende, stud.med., Københavns Universitet
• Helene Dafnopulu Hansen, forskningsårsstuderende, stud.med., Københavns Universitet
• Alberte Jensen, praktikant, stud. ernæring og sundhed, Københavns Professionshøjskole
• Johanne Hørkild Andersen, praktikant, stud. ernæring og sundhed, Københavns Professionshøjskole
• Vigdis Bonde Akselsdottir, bachelorstuderende, stud. fysioterapi, Københavns Professionshøjskole
• Kathrine Mench Hauton Gundel, stud. fysioterapi, Københavns Professionshøjskole
• Caroline Sofie Ljørring, kandidatstuderende, Danmarks Tekniske Universitet
• Ann-Sofie Pindstrup Kjeldsen, forskningssemesterstuderende, stud. sygepleje, Københavns Professionshøjskole
• Isabella Sparre, specialestuderende, cand.scient.san.publ., Københavns Universitet
• Sofie Ulrikke Lindholm, specialestuderende, cand.scient.san.publ., Københavns Universitet
• Victoria Maria Foldbjerg Holten, forskningsårsstuderende, stud.med. Københavns Universitet
• Julie Milbak Jensen, forskningsårsstuderende, stud.med. Københavns Universitet

Forskerne bag FitMum er taknemmelige for den økonomiske støtte vi har modtaget fra:

• Danmarks Frie Forskningsfond
• Trygfonden
• Copenhagen Center for Health Technology
• Aase og Ejnar Danielsens fond
• Beckettfonden
• Familien Hede Nielsens fond
• Novo Nordisk Fonden